dinssslogo111-1.png

Hvad skal du betale for retshjælp på trin 2 og 3?


Ved advokathjælp på trin 2 pr. 1. januar 2013 får advokaten 75% af salæret på i alt 1.000 kr. inkl. moms, betalt af statskassen. Du skal selv betale 25%, dvs. 250 kr. til advokaten. Det svarer til under en halv times arbejde for en advokat.

Retshjælp på trin 3 koster dig 1.140 kr. advokaten får samme beløb lagt oveni af statskassen. Det svarer til ca. en times arbejde for en advokat. Får du retshjælp på både trin 2 og 3 får du lavet advokatarbejde for 3.280 kr., hvoraf du selv kun skal betale 1.390 kr.

Inden du bliver ydet retshjælp på trin 2 og trin 3, skal advokaten orientere dig om de omkostninger, du vil have ved rådgivningen. Advokaten skal også vejlede dig om andre retshjælpsmuligheder, som f.eks. advokatvagt eller en retshjælp. Din advokat er derudover forpligtet til at fortælle dig, når retshjælpen på trin 2 eller 3 er brugt op, så du selv kan tage stilling til, om du vil betale advokatens fulde honorar for yderligere hjælp.

Det tilskud, du modtager fra statskassen, omfatter alene vederlag, der ikke er dækket af en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring. Til gengæld udbetales vederlaget fra statskassen, uanset om du, som retshjælpssøgende, har betalt din andel til advokaten.



DinRetshjaelp.dk · Postboks 5134 · DK-8100 Aarhus C · Telefon: 70 22 93 30 · E-mail:
dr@socialeretshjaelp.dk